|
A-kasse
A-kasse
Den danske arbejdsløshedsforsikring er baseret på frivilligt medlemskab af en a-kasse. Det vil sige, at man selv skal sørge for at blive forsikret mod arbejdsløshed.
Man kan bl.a. blive medlem af en a-kasse, hvis man
- arbejder som lønmodtager,
- er selvstændig erhvervsdrivende,
- er værnepligtig, udøver kommunalt hverv som borgmester, rådmand, udvalgsformand, medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet eller
- netop er blevet færdig med en erhvervsmæssig uddannelse, der har varet mindst 18 måneder/3 semestre.
Man skal også være mellem 18 år og 63 år (dog 65 år, hvis man er født før 1. juli 1939).
På det tidspunkt, hvor man bliver optaget som medlem, skal man have bopæl og ophold i Danmark. Færøerne og Grønland betragtes i denne relation ikke som en del af Danmark.
Arbejdsformidling Arbejdsformidling (AF)
AF står for Arbejdsformidlingen. Den statslige arbejdsformidling er pr.1.1.2007 flyttet sammen med kommunerne i de nye jobcentre. I Jobcentrene finder du de samme tibud, som AF altid har taget sig af. De nye jobcentre varetager indsatsen overfor såvel de forsikrede som de ikke-forsikrede ledige, indsatsen overfor de sygemeldte og indsatsen overfor personer, som har behov for ansættelse på særlige vilkår. Det er også de nye jobcentre, der hjælper virksomhederne med at finde den arbejdskraft, de efterspørger.
CI CI
Cochlear Implant er et elektronisk apparat der overtager funktionen af et defekt indre øre, sneglen. Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder.
Tale er en kombination af lyde, som indeholder forskellige frekvenser. Cochlear implantatet analyserer frevensindholdet af talen og sender det via elektroderne i CI videre til hørenerven som elektriske impulser.
Cochlear Implant Cochlear Implant
Cochlear implant (CI) er et elektronisk apparat der overtager funktionen af et defekt indre øre, sneglen. Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder.
Tale er en kombination af lyde, som indeholder forskellige frekvenser. Cochlear implantatet analyserer frevensindholdet af talen og sender det via elektroderne i CI videre til hørenerven som elektriske impulser.
Døv Døv
En døv person mangler enten hørelsen helt eller har så begrænset en hørerest, at den ikke kan bruges til at opfatte talesprog. En døv har tegnsprog som sit primære sprog og dansk som et sekundært sprog. Mange døve vælger at have en social og kulturel tilknytning til døveverdenen (link til spørgsmål - hvad er døveverdenen). Der er ca. 5.000 døve i Danmark. I store træk kan man inddele årsagerne til døvhed i fire grupper:
- arvelige faktorer
- skader under svangerskabet
- infektionssygdomme
- ukendte faktorer
Døvbleven Døvbleven
En døvbleven person er født og opvokset som hørende. På et tidspunkt i livet har den døvblevne mistet så stor del af hørelsen, at han eller hun ikke mere kan gennemføre en almindelig samtale uden problemer. Den døvblevne taler stadig dansk, men kan ikke høre hvad andre siger. Nogle døvblevne og deres familier kommunikerer ved hjælp af mundhåndsystem og/eller tegnstøttet kommunikation. Man skønner at der er ca. 2.500 døvblevne i Danmark. Hertil kommer cirka 8.000 svært hørehæmmede, som i situationer med baggrundsstøj reelt er døvblevne. Vil du vide mere: Høreforeningen, Døvblevneafdelingen Videnscenter for hørehandicappede
Efterløn Efterløn
Efterløn er en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, som gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet fra det fyldte 60. år. Efterløn er en frivillig forsikringsbaseret ordning, som man kan vælge at tilmelde sig.
Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før den egentlige pensionsalder, fordi det er tilladt at arbejde som lønmodtager i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen. Der er også visse muligheder for at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år. Du skal som hovedregel have været medlem af en a-kasse i 30 år og have indbetalt det særlige efterlønsbidrag i 30 år. Der er dog særlige overgangsregler for ældre medlemmer. Efterlønnen ophører senest, når du fylder 65 år.
Der er flere økonomiske fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og i stedet arbejder lidt længere.
Fagforening
Fagforening
Fagforeningen er en forsikring, der sikrer dine rettigheder og arbejdsforhold som lønmodtager. En fagforening:
- forhandler overenskomster
- giver gratis advokathjælp, hvis du får problemer på dit arbejde
- udbetaler økonomisk støtte under strejker og lockouter
- giver dig råd og vejledning om løn og ansættelse
Fagforeningerne tilbyder også andre servicer, og der er stor forskel på, hvad de tilbyder, og hvor meget du får for dit kontingent. Nogle fagforeninger støtter også politiske partier.
Fortrinsadgang Fortrinsadgang
Handicappede har fortrinsadgang til ledige stillinger i det offentlige, hvis arbejdsgiveren vurderer, at du er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.
Ansøgere med fortrinsadgang har altid krav på en ansættelsessamtale, hvis de opfylder de kvalifikationskrav, som stillingen kræver. Handicappede har også fortrinsadgang til særlige bevillinger hos det offentlige, eksempelvis ved tildeling af stadeplads, mv.
Flexjob Flexjob
Fleksjob er job på særlige vilkår med offentligt tilskud for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Førtidspension Førtidspension
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Hjælpemidler Hjælpemidler
Jobcentret kan yde tilskud til hjælpemidler, specialværktøj, mindre arbejdspladsindretninger og undervisningsmaterialer, der er nødvendige for at indsluse eller bibeholde personer med nedsat hørelse på arbejdsmarkedet. Kommunen kan bevillige hjælpemidler, der kan hjælpe personer med høreproblemer til at beholde arbejdet eller komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hent ansøgningsblanketten her.
|
 |
|
|
Hørehæmmet Hørehæmmet
En hørehæmmet person har mistet så stor en del af sin hørelse, at han eller hun har brug for at få lyde forstærket i større eller mindre omfang. Det sker typisk ved hjælp af et høreapparat eller et cochlear implant. Over 500.000 danskere har problemer med hørelsen. De fleste af disse har god støtte af tekst på TV og anden visuel information. Ca. 300.000 har imidlertid så nedsat hørelse at de har behov høreapparat, cochlear implant (CI), teleslynger og andre hjælpemidler. Nedsat hørelse kan sætte ind på alle tidspunkter i livet, på grund af et barns hyppige mellemørebetændelser, støjskader m.m., men alder er den mest almindelige årsag til høretab og opstår hos de fleste omkring 60-70 års alderen. Man regner med, at hver anden person over 75 år har nedsat hørelse. Vil du vide mere, så kontakt Landsforeningen for Bedre Hørelse eller Videnscenter for døve, døvblevne og hørehæmmede.
Isbryderordning Isbryderordning
Ordning med tilskud til nyuddannede, som har svært ved at få et job på grund af et handicap, i seks måneder. Der skal være tale om en normal jobfunktion på en almindelig arbejdsplads. Ordningen omfatter nyuddannede med en uddannelse på mindst 18 måneder, som mangler erhvervserfaring inden for uddannelsens arbejdsområde. Den handicappede skal starte i jobbet senest 2 år efter at uddannelsen er afsluttet. Virksomheden kan få tilskud på halvdelen af lønnen i op til 6 måneder, i særlige tilfælde dog 12 måneder.
Jobcenter Jobcenter
Fra den 1. januar 2007 skal både arbejdsgivere, jobsøgere og ledige henvende sig i de 91 nye jobcentre over hele landet. I jobcentrene er det gamle AF flyttet sammen med de medarbejdere i kommunen, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrenes vigtigste opgave er at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentrene tilbyder den samme service, som AF og kommunerne tidligere har tilbudt hver for sig, men nu er det samlet ét sted, for at kunne yde en bedre mere ensartet og koordineret service. Besøg Jobnet her og find dit jobcenter.
Løntilskud Løntilskud
Ledige kan blive ansat med løntilskud i en privat eller en offentlig virksomhed. Ansættelsen sker som led i en jobplan og har til formål at give den ledige arbejdserfaring og rutine. Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt som ledig i dit Jobcenter.
Mentorordning Mentorordning
En mentor er en person som i en periode har til opgave at indføre en ny medarbejder i dennes kommende funktioner. Mentoren kan være en af virksomhedes faste medarbejdere der frikøbes for et tidsrum, eller det kan være en ekstern konsulent. Jobcentret og kommunen kan bevilge midler til en mentor - en medarbejder eller ekstern konsulent på arbejdspladsen, der hjælper med introduktion, oplæring og vejledning i jobbet. Hent ansøgningsblanketten her.
MHS MHS
Det danske mundhåndsystem (MHS) er en kombination af mundaflæsning og 15 forskellige håndstillinger, som viser de danske sproglyde der ikke kan aflæses direkte på munden. Den enkelte håndstilling vises samtidig med at lyden udtales, således at håndstilling og mundbevægelse er synkrone. Elementer fra MHS indgår som en naturlig del af dansk tegnsprog, og MHS bruges desuden til at formidle nye ord og begreber, som der endnu ikke er tegn for. Derudover bruger nogle døvblevne og svært hørehæmmede MHS som et hjælpemiddel i kommunikation indbyrdes og med hørende pårørende.
Mundaflæsning Mundaflæsning
Det er kun cirka 1/3 af de lyde, der indgår i dansk talesprog, som kan aflæses på munden. De resterende 2/3 laves så langt tilbage i mundhulen, at de ikke kan aflæses. Det betyder, at man skal gætte sig til omkring 2/3 af det danske talesprogs lyde, hvis man skal klare sig med mundaflæsning. Prøv f.eks. selv at se forskellen på mor-bor-bord.
Når man som hørehæmmet og døv er henvist til at skulle aflæse talt dansk uden at kunne høre det, kan den talendes mimik og kropssprog også bruges som støtte. Desuden er det selvfølgelig en stor hjælp, hvis man ved, hvilket emne der tales om. Bliver der for eksempel ved et kaffebord spurgt, om man vil have mere kaffe, er det nemmere at aflæse, end hvis personen med kaffekanden i hånden pludselig spørger, om man har en mening om et indslag man så i TV-avisen forleden.
Mundaflæsning kræver en intensiv opmærksomhed rettet mod munden og ansigtet på den person der taler. Derfor kan mundaflæsning, selv for de få der kan mundaflæse godt, kun fungere på tomandshånd og på kort afstand (maksimalt 2-4 meter). Selv den bedste mundaflæser får maksimalt 60% udbytte af en samtale.
Mundhåndssystem Mundhåndssystem
Det danske mundhåndsystem (MHS) er en kombination af mundaflæsning og 15 forskellige håndstillinger, som viser de danske sproglyde der ikke kan aflæses direkte på munden. Den enkelte håndstilling vises samtidig med at lyden udtales, således at håndstilling og mundbevægelse er synkrone. Elementer fra MHS indgår som en naturlig del af dansk tegnsprog, og MHS bruges desuden til at formidle nye ord og begreber, som der endnu ikke er tegn for. Derudover bruger nogle døvblevne og svært hørehæmmede MHS som et hjælpemiddel i kommunikation indbyrdes og med hørende pårørende.
Pension Livsvarig alderspension
Din livsvarige alderspension er et supplement til efterløn og folkepension. Alderspensionen bliver udbetalt hver måned, så længe du lever. Du skal betale indkomstskat af beløbet.
Du kan sikre, at din efterladte får en del af din livsvarige alderspension, hvis du dør inden for en bestemt periode.
Ratepension
Din ratepension bliver udbetalt hver måned i ti år. Du skal betale indkomstskat af beløbet.
Hvis du dør, inden din ratepension er udbetalt, bliver pengene udbetalt som et engangsbeløb til dine efterladte. Der skal betales 40 pct. af beløbet i afgift til staten. Hvis engangsbeløbet skal udbetales til andre end din ægtefælle eller registrerede partner, skal der også betales boafgift.
Kapitalpension
Din kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb. Du skal betale 40 pct. af beløbet i afgift til staten.
Hvis du dør, inden din kapitalpension er udbetalt, bliver pengene udbetalt som et engangsbeløb til dine efterladte. Der skal betales 40 pct. af beløbet i afgift til staten. Hvis engangsbeløbet skal udbetales til andre end din ægtefælle eller registrerede partner, skal der også betales boafgift.
Personlig assistance
Personlig assistance
Ansatte og selvstændigt erhvervsdrivende med et handicap kan få tilskud til op til 20 timers hjælp om ugen fra en personlig assistent (for eksempel tolk), som kan bistå med de arbejdsfunktioner, den handicappede ikke selv kan udføre. Hent ansøgningsblanketten her.
Praktik Praktik
Ledige har mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger. Virksomhedspraktik anvendes i forbindelse med ansættelse med løntilskud eller ordinært job, og praktikperioden er gratis for virksomheden. Hent ansøgningsblanketten her.
Social tolk Social Tolk
Det Sociale Tolkeprojekt bevilger tolkning på områder, hvor der ikke allerede er adgang til offentligt betalt tolkebistand. Tolkningen bevilges til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede og er gratis for denne målgruppe. Læs mere og bestil Social Tolk her.
Skånejob Skånejob
Et job med løntilskud til førtidspensionister er en stilling på særlige vilkår. Job med løntilskud til førtidspensionister er et tilbud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension og ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Tegnsprog Tegnsprog
Dansk tegnsprog er primærsprog for de ca. 5.000 børn, unge og voksne i Danmark, der er døve. Dansk tegnsprog er et visuelt sprog, der udrykkes med bevægelser, gestus og mimik.
Tegnsprog er anerkendt som et fuldgyldigt sprog, og det har et gloseforråd og en grammatik der gør det muligt at bruge det præcis som dansk, engelsk, fransk og tysk til mellemmenneskelig kommunikation på alle planer. Dansk tegnsprog har ikke meget til fælles med dansk talesprog. Sætninger på tegnsprog opbygges på en anden måde end sætninger på dansk, rækkefølgen af sætningens elementer er f.eks. forskellig på de to sprog, og tegn kan bøjes på helt andre måder end danske ord kan. Der er heller ikke et tegn for hvert ord på dansk og omvendt.
Tegnsprogstolk Tegnsprogstolk
En tegnsprogstolk oversætter simultant samtaler mellem hørende og døve, Tegnsprogstolkning kan foregå i alle livets situationer - fra fødsel til begravelse. Tegnsprogstolkning stiller store krav til tolken om en bred almenviden, etik og moral, situationsfornemmelse og koncentration. Tegnsprogstolken skal tolke alt hvad der siges og har tavshedspligt. Tegnsprogstolken skal også kende den hårfine balance mellem at være i centrum og samtidig holde sig i baggrunden. Det tager 3½ år at uddanne sig til tegnsprogstolk. Uddannelsen til tegnsprogstolk foregår på Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC i København eller i Århus.
Se eventuelt også Foreningen af Tegnsprogstolke.
Tegnstøttet kommunikation Tegnstøttet kommunikation
Tegnstøttet kommunikation er en visuel kommunikationsform, som primært bruges af hørehæmmede, døvblevne og deres pårørende. I tegnstøttet kommunikation er dansk det bærende sprog, som støttes af tegn fra dansk tegnsprog, en bevidst brug af mimik og kropssprog samt mundhåndsystem og håndalfabet.
Tegn til tale Tegn til tale
Ved tegn til tale tales der dansk, mens de mest betydningsbærende ord støttes af tegn fra tegnsproget. Tegn til tale bruges mest til hørende, der har store problemer med selv at forstå eller udtrykke sig ved hjælp af talesprog, og derfor har brug for visuel støtte i kommunikationen.
Teksttelefon Teksttelefon
I 1998 fik alle døve tilbud om at få en teksttelefon. En teksttelefon er en computer med et modem og et kommunikationsprogram. Ved hjælp af teksttelefonen kan døve og hørehæmmede skrive til andre over telefonnettet.
Man kan også ringe fra en teksttelefon til en almindelig telefon og omvendt ved at taste 7011 4411 til Tele Danmarks formidlingscentral, Teksttelefonen. Her ekspederer en medarbejder telefonsamtalen. Det sker ved at hun eller han skriver dét der siges i den almindelige telefon til den døve teksttelefonbruger, og læser den tekst op som teksttelefonbrugeren skriver.
Der er sket meget med den teknologiske udvikling siden 1998 og mange døve foretrækker at bruge andre og mere fleksible kommunikationsformer, såsom email, MSN, sms, chat og 3-mobiler, hvor man kan se hinanden og kommunikationen kan foregå på tegnsprog.
|
